Compassion for sundhedspersonale

Compassion træning for sundhedsfaglige

Forebyg stress og mistrivsel på arbejdspladsen ved at introducere compassion som fælles mål.

Kurset tilrettelægges efter den enkelte afdeling eller gruppe. Vi drøfter, hvad der giver mening i forhold til jeres arbejdssituation og størrelsen af gruppen.

Det kan være en eller flere dage, afhængigt af jeres ønsker og resurser.

Program for en compassion træningsdag kan være:

Oplæg om compassion med fokus på, hvordan compassion kan forebygge stress og nedslidning

Oplæg om følelsernes funktioner og vores tricky hjerne. Fokus på hvordan "trusselssystemet" kan overtage styringen med dårlig trivsel som følge.

Eksempel på indhold:

  • Øvelser hvor der trænes beroligende vejrtrækning
  • Visualiseringsøvelser med trygt sted og compassion selv
  • Arbejde parvis med de tre cirkler
  • Arbejde i grupper med fokus på den enkeltes valg i forhold til at blive sundhedsfaglig med fokus på motivation

 

Hvorfor giver compassion bedre trivsel på arbejdspladsen?

For at kunne handle med compassion har vi brug for engagement, styrke, mod, at kunne være ikke - dømmende og at have indsigt i de udfordringer, vi har som mennesker som følge af, at vi er udviklede væsener med hjerner, der kan være tricky, og som er udviklede til at reagere på ting, der føles usikre eller truende, til at få os i sikkerhed.

På kurset arbejder vi med, hvordan vi via psykoedukation kan få indsigt i, hvordan vi er skabt til at fungere. Vi kikker på følelsernes funktioner, betydningen af vores sociale omgivelser, og hvordan det for os mennesker er en særlig udfordring, at vi kan reagere med negative følelser på vores egen tænkning.

Psykoedukation lægger grunden for arbejdet med compassion. Erkendelsen af, at det ikke er vores fejl, at vi har en hjerne, der nemt får os til at overreagere følelsesmæssigt og som kan få os til at vedligeholde negative følelser, gør det nemmere at arbejde med at forandre handlemåder og tænkemåder.

Vi arbejder også med konkrete redskaber til at træne compassion, fx. ved at hjælpe med at udvikle evnen til at have compassiontænkning og compassionadfærd i svære situationer, hvor man føler sig presset eller truet.

På kurset er der især fokus på, at træne compassion over for sig selv. Men også på compassion overfor kollegaer og patienter/ borgere. Når der er ro på øges mulighederne for møde patienter og borgere på en velreflekteret og hensigtsmæssig måde. Compassion handlinger kan i nogle situationer være at være lyttende og forstående, og i andre situationer at være udfordrende og aktivt handlende, alt efter hvem det drejer sig om, og hvad opgaven er.

Når vi går til arbejdet med compassion, bliver vi bedre til ikke at slide på os selv.

Du kan læse mere om Compassion her: CFT og du kan finde materialer fra tidligere kurser og lydfiler til Compassion øvelser her: Kursusmaterialer og lydfiler

 

Compassion er en måde at være i verden på:

Prof. Paul Gilbert fra Derby University gæstede i 2008 Århus, hvor han præsenterede Compassion Fokuseret Terapi. Det blev et vendepunkt for mit faglige virke og for min måde at være i verden generelt. Tilgangen rummer så meget visdom og konkrete vejledninger til, hvordan man kan leve et liv ledet af compassion til gavn både for den enkelte og på den helt store klinge for menneskeheden. Compassion fokuseret terapi udvikles løbende med den nyeste forskning og udbredes i disse år inden for mange områder, såsom sundhed, skoler og universiteter, virksomheder og politik for at nævne nogle.

Jeg bestræber mig på, at være opdateret om udviklingen af Compassion Fokuseret Terapi gennem deltagelse i de årlige konferencer, workshops, og retreats med Prof. Paul Gilbert og en lang række af dygtige forskere og klinikere fra hele verden. Jeg modtager løbende supervision af Paul Gilbert. Se Lena baggrund

Praktiske oplysninger

Sted:

Kurset holdes hos jer eller et sted i finder

eller det kan holdes i Psykologhuset Nyt Fokus, Østrevej 32, 8210 Århus V., hvis det drejer sig om en gruppe på max. 8 personer

Tid:

Aftales.

Pris:
Undervisningen  koster 15.000 plus moms pr. dag.

Hvis det holdes hos jer kommer køretid, kørsel og evt. overnatning oveni.

 

Hvis Compassion for Sundhedsfaglige har fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte mig for en drøftelse og tilbud.